Sabaah introaften fredag d. 3. december

Du skal ikke overveje det alt for længe, for fredag d. 3. december åbner vi op for årets sidste introaften. Introgruppen henvender sig især til dig, der endnu ikke har været til et Sabaah arrangement. Kom og mød nye som gamle venner. Introaften bliver arrangeret af ungegruppen i Sabaah, så hvis du er ny i miljøet og gerne vil lære nogen nye venner at kende er vi den helt rigtige gruppe for dig!

Introgruppen
Der vil være billige drinks, vandpibe og masser af snak. Medbring godt humør og lade os lære hinanden lidt bedre at kende.
Det bedste er, at det er introgruppen selv, der får lov at styre DJ-pulten så tag din Ipod eller CD-er med!
♥ Sabaah
Sabaah Oriental Party on saturday 20th
| 20 November 2010 | ||
| 5:00 |
On saturday we celebrate the last oriental party of the year at Kifak.

We have Dj Muhandes and Dj Wael setting the mood for an all night oriental bash!
Doors open 23.00
Free Entrance
Cash only in the bar
Sabaah Kvindelounge Nintendo Wii spilleaften på fredag kl. 18.00
| 19 November 2010 | ||
| 18:00 | to | 23:00 |
Sabaah kvindelounge (kun for piger) mødes igen fredag d. 19. november. Du kan godt tage det behagelige tøj på, glemme alt om mascara og lipgloss, for det eneste det handler om er:
FULL ON, GIRL ON GIRL WII BATTLE!!!

Vi spiller de spil du godt kan lide, og også nogen af dem hvor du kan/skal synge med på melodien og andre hvor vi bare skal slås med hinanden
Har du selv et spil du er glad for, skal du endelig tage det med!
Husk at træne tommelfingeren!
Vi ses d. 19 november kl. 18.00 på Kifak (10 minutter fra Hovedbanen, lige ved Øksnehallen)
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
| 1 December 2010 | ||
| 19:00 | to | 21:00 |
Bestyrelsen i Sabaah indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling den 1. december 2010 kl. 19.00 på Kifak. Grunden er, at vi har brug for nye ansigter i bestyrelsen, fordi der inden for den seneste tid er to medlemmer af bestyrelsen, der har valgt at træde ud. Formålet med den ekstraordinære generalforsamling er at supplere bestyrelsen med et par medlemmer, så den fortsat er i stand til at påvirke Sabaahs udvikling og hjælpe Sabaah med at nå ud til dem, der har brug for hjælp.

Bestyrelsen 2008
2010 har været et år med fuldt drøn på, hvor Sabaah har været inde i en rivende udvikling. Vi kan bl.a. nævne:
- Vi har været i TV-Avisen på DR
- Vi har oprettet en rådgivningslinje
- Vi har fået stablet en velfungerende kvindegruppe på benene
- Vi har arrangeret introaftener med god stemning
- Vi har været holdt foredrag i forbindelse med CGLFF filmfestivalen
- Vi har deltaget i Copenhagen Pride med vores egen vogn
- Og meget mere…
Hvis du sidder inde med nogle ideer til, hvordan Sabaah kan blive en endnu sejere forening, er du mere end velkommen til at stille op til bestyrelsen.
Vi håber at se så mange medlemmer og aktivister som muligt til generalforsamlingen, da den nye bestyrelse har brug for så meget opbakning fra Sabaahs medlemmer som muligt.
Der vil blive serveret en lille forfriskning og lidt snacks.
Vel mødt!
/Bestyrelsen i Sabaah
Telefon Rådgivning: 33 23 20 00 (torsdag 18.00-20.00)
Som homoseksuel står man ofte over for en del udfordringer og som homoseksuel med
anden etnisk baggrund kan det ofte være endnu sværere at takle udfordringer og svære situationer.
Det er helt naturligt at føle sig forvirret. At tale eller mødes med andre som en selv, kan være en ufattelig stor hjælp.
Måske går du og føler dig splittet mellem dine egne ønsker for fremtiden og din families ønsker og krav? Måske går du og bærer på en stor hemmelighed, ingen må vide?
Det er naturligt at føle sig frustreret og forvirret. Det kan være en stor hjælp at tale med nogen om det.
Hvem er vi
Sabaah er en forening for homo-, bi, og transseksuelle med minoritetsetnisk baggrund. Primært laver vi sociale arrangementer, men vi tilbyder også rådgivning.
Hvis du vil tale med nogen
Hvis du vil tale med en der selv har prøvet at stå med et ben i hver lejr, kan du helt anonymt ringe eller skrive til Sabaahs Rådgivningslinje. Vores rådgivere har alle sammen selv minoritets etnisk baggrund og du kan frit vælge om du vil tale med en mand eller en kvinde.
Vi har åbent for telefonrådgivning hver torsdag fra 18.00-20.00
Ring på: 33 23 20 00
Eller skriv til: raadgivning@sabaah.dk
Vi har fuld tavshedspligt, og det er dig der bestemmer hvad vi skal snakke om.
Introaftener i efteråret
| 8 October 2010 | ||
| 18:00 | to | 22:00 |
| 5 November 2010 | ||
| 18:00 | to | 22:00 |
| 3 December 2010 18:00 | to | 4 December 2010 2:00 |
Efteråret er over os, og vi i Sabaah er nu klar til at fortsætte succesen med vores introaftener.
Aftenerne henvender sig til dig som er ny i miljøet og derfor gerne vil mødes med andre ligesindede under afslappede og trygge former.
Skriv allerede nu følgende datoer for introaftener i kalenderen:
8. oktober
5. november
3. december
Følg med på hjemmesiden eller vores Facebook-gruppe for nærmere info.
Hvis du har nogen spørgsmål eller gerne vil tale med nogen inden du møder op, er du velkommen til at kontakte os på intro@sabaah.dk.
Vi glæder os til at se dig
