Sabaarhus – Cafe i Aarhus

Som noget nyt holder Sabaah Aarhus (Østergade 9) nu cafeaften, Sabaarhus, to gange i måneden og ikke blot en gang!

vores Facebook-side kan du se, hvornår de næste cafeaftener er.

Cafeen Sabaarhus er et tilbud til dig, der har lyst til at møde andre LGBT+ personer (blandt andrehomoseksuelle, biseksuelle, queer eller transpersoner) med etnisk minoritetsbaggrund under trygge og diskrete forhold. I cafeen mødes vi og snakket om løst og fast – om venner, job, uddannelse, seksualitet, identitet, familie, religion, eller hvad vi nu har lyst til. Her er ingen faste regler, men rammer der sikrer tryghed, diskretion, venskaber og forståelse.

Det er altid gratis at deltage, og vi byder på te, kaffe og snacks. Er det din første gang, kan vi aftale en kort introduktion. Kontakt os på aarhus@sabaah.dk for nærmere info.

Vi har ingen regler, men faste rammer og værdier. Før du dukker op, vil vi derfor gerne bede dig om at læse vores rammer for cafeen. Dette hjælper os til at sikre, at vi skaber en positiv oplevelse og et trygt rum for alle.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.


Intro

Er du ny, og vil du gerne introduceres til Sabaah og til cafeen Sabaarhus under mere rolige forhold, kan du komme 30 min. inden vi åbner og møde andre nye. Her snakker vi lidt om os selv og cafeen, så du er sikker på at kende nogen, når cafeen åbner. Til intromødet er der altid en fra cafegruppen til stede. Tilmelding til intromødet er ikke et krav, men du må meget gerne sende en mail aarhus@sabaah.dk, så vi kan forberede os bedst muligt.

Må man tage en ven med?
Vi har fuld forståelse for, hvis du ønsker at tage én ven med som støtte til en af vores cafeer. Det er muligt til den første cafegang, sålænge du har en skriftlig tilladelse fra Sabaah Aarhus (send en mail til aarhus@sabaah.dk).

Såfremt der ikke er givet tilladelse, er det ikke muligt at medbringe en ven med, som ikke er en del af cafeens målgruppen.
Vores vigtigste prioritering er at sikre tryggere og sikre rammer for alle personer, som deltager i vores netværkscafeer.
Alle gæster, nye som faste, som deltager i vores cafeer er selvfølgelig også underlagt de samme regler.
Rådgivning
Du kan altid sende en mail på snak@sabaah.dk eller ringe anonymt til vores rådgivning (torsdage, kl. 18-20).