Copenhagen Pride er lige rundt om hjørnet, og vi har et spækket program klar!

– Debat, Pride telt og parade

 

Igen i år er Sabaah på Copenhagen Pride, og vi glæder os! I år har vi valgt et helt særligt tema – intersektionalitet (læs mere nederst på siden).

Sabaah er som aktiv medspiller i det Københavnske LGBT+ miljø fast deltager ved Copenhagen Pride.

Prides er store og vigtige begivenheder i Sabaah. Vi deltager i Pride først og fremmest for at sikre, at det minoritetsetniske segment er repræsenteret blandt de mange regnbuefarver. Derudover er det en unik mulighed for at nå bredt ud både til den generelle befolkning og potentielle medlemmer. Endelig er særligt paraderne en stor oplevelse for de deltagende selv, hvoraf det for nogles vedkommende er første gang, de står frem og lader sig associere med LGBT+ miljøet offentligt.

Efter Copenhagen Pride-paraden 2014 fik vi eksempelvis følgende tilbagemelding fra en deltager:

”Vil bare sige tak for et mega fedt pride optog i går!! Havde ALDRIG i tankerne at jeg skulle være med på selve optoget, da jeg var bange for blive set og lignende, men da Sabaah ruten kom forbi med masser af god musik og glade mennesker, tænkte jeg ’Fuck det!’ og hoppede så med. Det var en helt vild oplevelse med masser af glade mennesker, god stemning og stærk mangfoldighed … Jeg håber I havde det lige så fedt, som jeg havde.”

Under Copenhagen Pride deltager Sabaah dels i paraderne og dels ved at have et telt på Pride Square, hvor du kan møde os og høre mere om vores organisation og aktiviteter.

 

PROGRAM

Tirsdag den 15. august:

12.00-22.00: Vi åbner vores telt på Pride Square på Rådhuspladsen, København. Kig endelig forbi til en snak om Sabaahs arbejde, oplæg/workshop, dit støttemedlemskab, vores fede merchandise eller blot for at hygge med fx vandpibe eller sjipping.
Læs mere på om vores telt i Pride Week her

19:00-21:00: AKS Filmfestival viser filmen ABU (far) – A Story of Migration, Faith and Sexuality. Filmen afsluttes med en paneldebat, som blandt andre talsperson Fahad Saeed deltager i. Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København.
Læs mere om filmen og paneldebatten her

14.00.14.45: I “Transmonolog” fortæller Sabaahs næstforperson Moiesha om transpersoners møde med sundhedsvæsenet på Rigshospitalet. Moeisha sætter kønsnormer og privilegier til debat med afsæt i konkrete erfaringer. Sted: SteakRoyal, Regnbuepladsen.
Læs mere her


Onsdag den 16. august:

12.00-22.00: Vi åbner vores telt på Pride Square. Kom forbi i løbet af dagen til en snak om vores arbejde eller hæng ud med vores frivillige og ryg en vandpibe.

14:00-14:45: Kom og deltag i Unhappy Copenhagen og hør hvad det er queerpersoner og menneskene omkring dem går og tumler med, og hvorfor det er vigtigt, at der findes nogen at tale med. Sted: Debatteltet, Regnbuepladsen
Læs mere her

15:30-16:00: Kom og hør, når udvalgte forfattere læser op, blandt andre Moeisha, af deres værker med afsæt i LGBTQ-emner. Her vil du opleve en halv times oplæsning med ro og fordybelse i litteraturens verden. Sted: SteakRoyal, Regnbuepladsen.
Læs mere her

18:45-19:30: Grindr og andre hook-up apps er centrale for den måde LGBT+ lyst bliver til på. Med baggrund i akademiske og aktivistiske erfaringer diskuterer blandt andre Kristian Møller og Fahad Saeed, hvordan lyst, racisme og transfobi opererer online, hvordan apps indgår i ikke-monogame forhold, og hvordan de spiller sammen med lokale sexkulturer. Sted: Debatteltet, Regnbuepladsen
Læs mere her


Torsdag den 17. august:

12.00-22.00: Vi åbner vores telt på Pride Square. Kom forbi i løbet af dagen til en snak om vores arbejde eller hæng ud med vores frivillige og ryg en vandpibe.

14.00-14.45: Kom og hør, hvad det er queerpersoner og menneskerne omkring dem går og tumler med, og hvorfor det er vigtigt, at der findes nogen at tale med. Sted: Debatteltet, Regnbuepladsen.
Læs mere her 

21:30-4:00: Filmvisning “Waiting for B” og efterfølgende fest med DJ Sandra (bestyrelsessuppleant). Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København.
Læs mere her


Fredag den 18. august:

12.00-22.00: Vi åbner vores telt på Pride Square. Kom forbi i løbet af dagen til en snak om vores arbejde eller hæng ud med vores frivillige og ryg en vandpibe.

14.00-14.45: “Ondt i LGBT hjertet” – en debat om de svære personlige konsekvenser af stigmatisering, homofobi og fordomme for LGBT+ personer. Sted: Debatteltet, Regnbuepladsen.
Læs mere her

15.00-16.30: Om fredagen har vi i Sabaah vores helt egen HULA HOOP workshop! Grib muligheden for at finde dit indre legebarn frem, tag din hula hoop ring under armen (eller lån én hos Sabaah) og kom og leg med. Workshoppen er for alle – begyndere såvel som garvede. Sted: Lige ved siden af Sabaah teltet, Pride Square, Rådhuspladsen.
Læs mere her


Lørdag den 19. august:

13.00-15.00: Pride Parade starter kl. 13.00 på Frederiksberg Rådhus. Sabaah deltager i Copenhagen Pride Parade med en gående gruppe og en vogn. Vi har sikret festmusikken, den gode stemning og vi kommer til at møde talstærkt op. Hvis du gerne vil deltage i Copenhagen Pride Parade med Sabaah, så send hurtigst muligt en e-mail til info@sabaah.dk.

 

Det intersektionelle Prideflag

Sabaah er engageret i at forbedre levevilkårene for LGBT+ personer (blandt andre homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner) med minoritetsetnisk baggrund. Som minoriteten i minoriteten står man ofte i komplekse problemstillinger, der berør dagligdagen.

Undersøgelser viser, at hver tredje LGBT+ person med minoritetsetnisk baggrund har eller har haft selvmordstanker inden for det seneste år. LGBT+ personer med minoritetsetnisk er ofte ekskluderet i et majoritetsetnisk domineret og cis-hetero normativt samfund, hvorfra mange søger de enkelte safe-spaces som Sabaah tilbyder.

Sabaah har i år valgt temaet intersektionalitet til Copenhagen Pride 2017. Intersektionalitet er skæringspunktet mellem en persons sociale identiteter og de tilhørende overlappende diskriminationsformer. Som LGBT+ person med minoritetsetnisk baggrund er identiteterne LGBT+ og minoritetsetnisk sammenflettet, hvilket gør, at man møder man både LGBT+ fobi og etnisk diskrimination.

Sabaah har i år valgt at bruge et anderledes regnbueflag, der inkluderer både en sort og en brun stribe for at synliggøre minoritetsetniske grupper i LGBT+ miljøet. Desværre ser vi i Sabaah stadig eksempler på etnisk diskrimination i LGBT+ miljøet. Vi ved LGBT+ miljøet konstant udvikler sig og omfavner flere identiteter. Det er derfor på tide, vi også inkluderer minoritetsetniske personer i Pride – glædelig Pride!