Projektlederkursus

Kom på projektleder kursus med Sabaah

Har du en god idé til et projekt, men er ikke helt sikker på hvordan det kan realiseres? Vil du gerne blive bedre til at planlægge, lede, og udføre projekter med andre frivillige? Vil du gerne have en hyggelig og lærerigdag med andre frivillige i Sabaah?

Lørdag d. 26. september kl. 12.00 – 17.00 afholder Sabaah kursus i projektplanlægning – og du er inviteret.

Hvad skal der ske?

I løbet af dagen vil du lære konkrete redskaber til at udvikle og gennemføre projekter. Vi starter med idéudvikling, og går igennem de forskellige planlægningstrin, så du sidst på dagen har en færdig projektplan. Undervejs spiser vi frokost og hygger os sammen.

Hvem kan deltage?

Kurset er for eksisterende og nye frivillige i Sabaah. Vi har 20 pladser der vil blive fordelt efter først-til-mølle princippet.

Hvad kræver det at deltage?

Intet! Kurset er både for dig der har lavet projekter før, men gerne vil have ny inspiration, og dig der aldrig har planlagt så meget som en klassefest. Du kan komme med en konkret projektidé eller bare med lysten til at lære og lysten til at skabe.

Underviser på kurset er Anders Thise Holm fra Teamkompagniet, der har stor erfaring med at skabe forskellige projekter i frivillige organisationer.

 

Det er gratis at deltage i kurset og der vil bliver serveret frokost og forfriskninger undervejs.

Kurset vil blive afholdt i

Beboerhus Cafeen
Onkel Dannys Plads 1
1711 København V

 

Tilmelding: Send mail med navn og telefonnummer til info@sabaah.dk

 

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive på info@sabaah.dk eller ringe til 3323 2000