Kvindegruppen
Kvindegruppen fortæller
Følgende tekst, er skrevet af Maria, der er en af de aktivister, der har været i Sabaah i længst tid. Oprindeligt er hun fra Mellemøsten, men i dag bor hun i København. Til dagligt arbejder Maria med boligindretning, men i fritiden dedikkerer hun meget af sin tid på at skabe aktiviteter for minoritets etniske kvinder i Sabaah regi. Maria kan ud fra personlig erfaring fortælle om vilkårene for mange minoritets etniske lesbiske.

Kvindegruppen (Foto: Freddy Hagen)
Om at være pige med minoritets etnisk baggrund
Som pige med minoritets etnisk baggrund, lever man ofte under særlige vilkår. Langt de fleste har andre rammer end deres brødre og andre etnisk danske piger. Social kontrol fra familien, kan udgøre et stort element i livet som minoritets etnisk pige. Det betyder at man ofte ikke må være ude sent om aftenen og i nogle tilfælde er adgang til internettet og telefon endda begrænset.
Mulighed for at se venner og hygge sig med dem, kan være problematisk. Der er ofte et pres på pigen for at blive gift. Pigen repræsenterer nemlig familiens ære og hendes handlinger kan meget nemt kaste skam over familien i modsætning til drenge, der har færre begrænsninger. Som pige skal man høre efter hvad der bliver sagt og følge familiens regler. Sex før ægteskab er helt utænkeligt, og derfor er seksualitet et ikke-eksisterende samtaleemne i hverdagen.
Om at være lesbisk med minoritetsetnisk baggrund
Ovenpå de mange udfordringer man står overfor, som minoritetsetnisk pige, bliver det hele lidt mere kompliceret hvis man ikke drømmer om prinsen på den hvide hest, men hellere ønsker sig en prinsesse. Når familiens ære kommer før alt andet, er konsekvensen ofte at mange minoritetsetniske lesbiske må leve med dobbeltidentitet. Det fører en del ting med sig som ensomhed, familiekonflikter, lav selvtillid, usikkerhed og værst af alt, en konstant frygt for at blive udstødt af sit lokale minoritetsetniske miljø.
Er jeg alene?
Som lesbisk med minoritetsetnisk baggrund, har man sikkert en del spørgsmål om det overhovedet er muligt at følge sit eget hjertes behov, uden at det skal gå ud over familiens ære. Men endnu vigtigere, så har man behov for at vide at der findes andre som en selv. Man spørger sig, om der findes andre piger der har stået i samme situation, hvad har mon gjort og hvilke muligheder har jeg?
Det kan man gøre
Det er vigtigt at have et netværk af bekendte eller venner at dele sine følelser og tanker med. Måske endnu vigtigere: mød andre lesbiske du kan identificere dig med, som vil kunne forstå ens situation. Nogen der har oplevet det samme og været igennem samme proces. Men hvordan når man så langt når man konstant bliver kontrolleret og overvåget?
Diskretion har helt sikkert første prioritet. Ofte er ønsket ikke at flygte eller komme væk, men nærmere at blive hjemme og opretholde familiens ære, samtidigt med at man udforsker sin seksualitet. Det er vigtigt at man først og fremmest anerkender sine egne behov, men ligeså vigtigt er det at møde andre der anerkender en som man er. Her har Sabaah været et vigtigt skridt på vejen for mig, og det håber jeg også det bliver for mange andre.
Om kvindegruppen i Sabaah
Sabaahs Kvindegruppe består af en række unge piger og kvinder, med minoritetsetnisk baggrund. Har du lyst til at møde nye venner, få dig en sludder opdage en verden du muligvis ikke kender så meget til endnu, så er pigegruppen stedet du leder efter. Der snakkes, grines, sladres over the, kaffe, drinks og vandpibe. Vi laver alt, lige fra at tage på udstilling, til at se film på storskærm til at feste til den lyse morgen.
Dog ligger alle vores caféarrangementer tidligt på aftenen, så alle kan deltage.
Gruppen er åben for alle og vi mødes hen over foråret til følgende arrangementer. Bemærk at nogle af arrangementerne kræver tilmelding, hvilket du gør ved at skrive til info@sabaah.dk:
Sø d. 30/1 – Museumstur evt. Glyptoteket el. Statens kunst museum.
Fredag d. 11/2 – Madlavning: Vi hygger med god hjemmelavet mad. Dette arrangement kræver tilmelding, skriv til info@sabaah.dk for at tilmelde dig.
To. d 10/3 – “Turen gĂĄr til Jolene hvor der holdes et arrangement for lesbiske: ”Jessie and the Power Lezzies” Vi mødes pĂĄ oscar kl 20 til en lille warm up og tager turen til Jolene omkring kl 10
Sø d. 27/3 – Brunch pĂĄ LĂ©LĂ©: Vi mødes pĂĄ Restaurent LĂ© LĂ© pĂĄ Vesterbrogade til Brunch og hygge pĂĄ egen regning.
Fr d. 8/4 - Wii aften- Kifak
Sø d 24/4 – Tivoli tur: Vi mødes til en hyggelig Tivolitur. Indgang mv. er pĂĄ egen regning.
Har du nogle spørgsmål kan du skrive til kvindegruppen på: info@sabaah.dk

