Tænder ikke på asiatere
Den 19. februar havde vi en debat om seksuel racisme, hvor vi tog udgangspunkt i loungen ‘Tænder ikke på asiatere’ fra datingsitet Boyfriend.dk. Der er stadig delte om meninger om loungens eksistensgrundlag, hvor nogle mener der er tale om seksuel præference, og andre mener det er diskrimination og racisme.
Loungen forbliver, men vores intention har været at oplyse og informere om et fænomen der er udbredt i LGBT-miljøet. Et fænomen der går ud over loungens eksistens. Del gerne videoen og tag del i debatten.
Debat: Tænder ikke på asiater – Hvor går grænsen mellem seksuel præference og eksklusion?
| 9 February 2013 17:30 | to | 19 February 2013 20:30 |
Hvis du er bekendt med homo-datingsitet boyfriend.dk, så kender du måske loungen ”Tænder ikke på asiatere”. Loungen har eksisteret i et par år, og med sine plus 450 medlemmer er den genstand for stor debat på Boyfriend. Mange af loungens medlemmer ser det som et udtryk for deres seksuelle præference, mens modstandere ikke forstår, hvorfor man har brug for at udtale sig om folk, man ikke tænder på.
Med udgangspunkt i ”Tænder ikke på asiatere” ønsker vi at debattere de sociale mekanismer, der ligger bag vores søgen efter en partner på såkaldte homo-datingsites.
Er der tale om racisme og diskrimination, når mange per automatik fravælger asiatere? Og hvor går grænsen mellem udtalt seksuel præference og racisme?

Debatten starter med en paneldebat af kompetente mennesker, hvorefter der vil være fri debat mellem de tilhørende.
Paneldeltagerne er:
- Michael Nebelong, Ph.d.-stipendiat at Københavns Universitet
- Lene Myong, forsker og ph.d i bl.a. transnational adoption, kønsforskning, racisme og racialiseringsprocesser
- Maja Lee Langvad, forfatter til den anmelderroste bog ”Find Holger Danske”
- Mandana Zarrehparvar, Chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder og beskæftiger sig med Ligebehandling
Der er mulighed for at købe mad og drikkevarer fra baren før og under arrangementet. Efter debatten er der mulighed for at blive hængende i vores Café. Det er gratis at deltage, men det er en god idé at tilmelde sig eventet på facebook. Debatten foregår på Block 66 ved Øksnehallen. Tjek adressen her.
Vær med i den største europæiske LGBT-undersøgelse
Dine erfaringer skal tælle med!
Den europæiske LGBT-undersøgelse indsamler erfaringer fra dig som er lesbisk, bøsse, biseksuel og/eller transkønnet, som er over 18 år og som bor i Den Europæiske Union eller Kroatien. Undersøgelsen udføres af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA). Den er 100 % anonym og er tilgængelig online indtil slutningen af juni 2012 www.lgbtsurvey.eu. Du kan udfylde spørgeskemaet på dansk (eller andre sprog, der tales i Europa).
Ved blot at bruge nogle få minutter på til at udfylde undersøgelsen vil du virkelig hjælpe med at repræsentere oplevelser, meninger og behov hos LGBT-personer på bedre vis. Jo større antal deltagere, jo større troværdighed får resultaterne – vi satser på titusindvis af LGBT-personer på tværs af Europa i den første undersøgelse af sin slags – kan vi også regne med dig?
Dine erfaringer skal tælle med: Deltag i undersøgelsen! Del den på Facebook, på Twitter, og fortæl dine LGBT-venner om den!
Rådgivning er tilbage!
Fra torsdag d. 1. september er vores rådgivning tilbage fra sommerferie.
Du kan ringe til vores rådgivere mellem 18.00 og 20.00 på telefon 33 23 20 00 eller sende en mail til snak@sabaah.dk.
Mere information på dette link: http://sabaah.dk/lang/dk/counseling/
3.-4. september – Internationale Dage
| 3 September 2011 10:00 | to | 4 September 2011 17:00 |
Den 3.-4. september slår Sabaah teltdørene op og byder hele København velkommen for at vise det unikke bidrag vores forening giver til vores fantastiske og mangfoldige by.
Det sker når vi som en del af Københavns Kommunes Internationale Dage naturligvis er at finde side om side med en lang række andre foreninger der alle har det til fælles at de gør København til et mangfoldigere og meget sjovere sted at bo.
Nærmere info følger.
19. april – Debat: Er den arabiske revolution også en seksuel revolution?
| 19 April 2011 | ||
| 19:30 | to | 22:30 |
For tiden oplever de arabiske lande kampe for frihed og forandring. Men hvad med forholdene for homo- og biseksuelle samt transpersoner? Går denne gruppe også lysere tider i møde? Og hvilken rolle spiller LGBT-aktivister i udviklingen i de arabiske lande.
Debatmøde med Kassem Ibrahim, Hanna Ziadeh og Trine Pertou Mach
Ordstyrer: Thomas Rene Kristensen
Den 19. april kl. 19.30 i Kifak - Staldgade 8, 1713 København V
Gratis adgang
Baren er åben – hygge garanteret
Artikel om Sabaah på ArtRebels
Læs ArtRebels’ interview med Sabaahs formand Maria her. I interviewet fortæller hun bl.a. om Sabaah, om forskellene mellem mellemøstlig og dansk kultur og deres syn på seksualitet, men også om hvordan det kan lade sig gøre at leve med begge kulturer i bagagen samtidig med at man åbent udlever sin homoseksualitet.
ArtRebels er et netværk og blog for kunstnere, designere, musikere, kulturaktivister og andre kreative sjæle.
Sabaah modtager Heinrich Prisen 2010
| 23 September 2010 | ||
| 19:30 | to | 23:00 |
“Foreningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner med indvandrer-baggrund får Heinrich Prisen for modet til at forene sig, skabe socialt fællesskab og inspirere andre til at stå ved, hvem de er.” Med denne begrundelse har folkene bag Heinrich Prisen besluttet at tildele Sabaah Heinrich Prisen 2010.
“Det er med stor glæde vi tager imod Heinrich prisen”, udtaler bestyrelsesmedlem Fahad Saeed. “Vi synes vi er kommet langt, siden foreningens spæde start hvor diskretion var et enormt vigtigt princip. At vi i dag er en mere åben og dialogsøgende forening, skyldes udelukkende den energi som hver eneste medlem og aktivist tilfører foreningen. Vi er en broget flok, og ikke to historier er ens! På vegne af hele foreningen sender vi en stor tak til Heinrich Prisens jury for at anerkende vores arbejde.”
Foreningen… får Heinrich Prisen for modet til at forene sig, skabe socialt fællesskab og inspirere andre til at stå ved, hvem de er
Heinrich Prisen blev uddelt første gang i 2009 og er mønsterbrydernes pris. Den uddeles til personer, foreninger e.l. der går i kritisk dialog med samtiden, inspirerer til at tænke og handle på tværs af etablerede normer eller i kraft af livsappetit og personlighed efterlader et aftryk hos andre.
Prisoverrækkelsen finder sted ved et gallashow den 23. september kl. 19.30 i Den Grå Hal på Christiania. Flere informationer samt link til billetkøb kan findes på Heinrich Prisens hjemmeside: http://heinrichprisen.dk/
International Dag
| 28 August 2010 | ||
| 12:00 | to | 18:00 |
Sabaah deltager lørdag d. 28. august i Københavns Internationale Dag. Vi vil sammen med en lang række andre københavnske foreninger fremvise noget af al den kulturelle, etniske og seksuelle mangfoldighed som København rummer.
Det foregår på Nørrebrogade fra kl. 12-18. Så kom endelig forbi og få dig en snak med os og med de mange andre foreninger, spis en småkage og nyd de mange fantastiske optrædener fra den store scene.
Vel mødt!
6 October – Challenges and Opportunities for Inclusion of Gay and Lesbian People in Civil Society in the Middle East and North Africa
| 6 October 2009 | ||
| 14:00 | to | 16:00 |
On Tuesday 6 October Kassem Ibrahim will give a lecture in Mellemfolkeligt Samvirke about the LGBTQ movement in the Middle East and North Africa.
Kassem has great experience in this field as the coordinator of Sabaah’s conference project this summer.
Participation is free of charge, but participants must sign up in advance. For more information, please check out Mellemfolkeligt Samvirke’s webpage.






