Book et oplæg med Sabaah

Book et oplæg med Outreach, der dykker ned i normer for køn, seksualitet og kærlighed

Outreach er en to timers workshop om det minoritetsetniske perspektiv på køn, seksualitet, normer og kærlighed. Gennem dialogbaserede øvelser undersøger vi sammen med deltagerne fakta, formodninger og fordomme om seksualitet, kønsidentitet og etnicitet.

Gennem den normkritiske tilgang udfordrer Outreach deltagerne, der selv er med til at sætte rammen for workshoppen. Sammen kommer vi frem til forskellige bud på, hvordan man kan håndtere de mange normer, vi alle sammen er under påvirkning af. Workshoppen forudsætter aktiv deltagelse – vær klar på at blive udfordret!

Læs mere om baggrunden for Outreach her


Vil du booke et oplæg?

Info: Oplægget bliver afholdt af to oplægsholdere
Varighed: Cirka to timer (2×45 min.)
Spørgsmål: Kontakt projektleder Cindy Danieles (cindy@sabaah.dk / tlf.nr. 2326 7159)

Booking i Hovedstadsområdet: klik her
Booking uden for Hovedstadsområdet: send en mail til info@sabaah.dk

Når I booker, vil vi gerne vide følgende:
1. Navn på skole, organisation eller virksomhed
2. Ønsker til mulige datoer og tidsrum
3. Præcis adresse, hvor oplægget skal afholdes
4. Kontaktperson (navn, tlf.nr. og mail)
5. Deltagerantal, aldersfordeling og eventuelle særlige behov
6. Ønsker til indhold (er der noget specifikt, I ønsker at arbejde med?)


Om Sabaah

Sabaah betyder ‘ny dag’ eller ‘ny begyndelse’. Vi er en forening, som arbejder for at forbedre vilkårene for LGBT+ personer (bl.a. homo- og biseksuelle og transkønnede) med minoritetsetnisk baggrund. I et stærkt og trygt fællesskab og gennem netværksaktiviteter støtter vi hinanden i de udfordringer, der kan opstå i tilværelsen som minoritetsetnisk LGBT+ person – eksempelvis det at ’springe ud’, religion, ensomhed, familiekonflikter, kærlighed samt at færdes i LGBT+ miljøet. Sabaah skaber desuden dialog og debat om relevante emner for at udbrede kendskabet til vores sag og de problematikker, vi arbejder med. Således arbejder vi målrettet for at skabe bedre levevilkår for vores målgruppe.