Personlige fortællinger

Denne side er forbeholdt personlige fortællinger fra nye som gamle medlemmer i Sabaah. Fortællingerne er anonyme og personlige og skildrer nogle af de mange tanker, vores medlemmer havde inden de startede i Sabaah samt deres første oplevelse med nogle af Sabaahs aktiviteter, fx netværkscafe Pavo, Cafe + eller andre Sabaah events.

 

Ks fortælling (2017)

Egentlig tror jeg, jeg har haft det som de færreste, jeg har mødt i Sabaah. Jeg har siden, jeg var helt lille været ganske bevidst omkring, jeg havde en anderledes seksualitet og andre seksuelle lyster, end hvad man ellers lige gik rundt og snakkede om på skolen eller i fritidshjemmet.

Læs mere her

 

Hs fortælling (2017)

I en alder af 21 år midt i februar brød jeg sammen. Jeg havde lige fortalt til en, jeg var smask forelsket i, at jeg mærkede en del af mig, som ville mere end blot at være venner. Jeg havde i det øjeblik erklæret mig selv som homoseksuel overfor mig selv og anerkendte det. Den følelse af svigt og skam, jeg havde pålagt mig selv på baggrund af min religion og kultur, blev kun forstærket. Hvad ville min familie sige?

Læs mere her

 

Qs fortælling (2016)

Som en fortvivlet 19-årig gik jeg ofte og spekulerede over, hvorfor jeg altid følte mig malplaceret. Jeg kunne aldrig lige sætte min finger på det. Måske var det fordi jeg var muslim. Eller fordi jeg var en del af LGBT+ miljøet. Eller begge dele. Uanset, hvor jeg prøvede at kategorisere mig selv, følte jeg mig malplaceret. Når man føler sig malplaceret, så føler man sig ofte alene. Når man føler sig alene, bliver man ensom. Jeg var ensom længe. Jeg troede jeg var den eneste LGBT+ person, som også var muslim.

Læs mere her

 

As fortælling (2016)

I perioden op til min beslutning om at besøge Sabaahs netværkscafe [i år 2016] døjede jeg med en konstant følelse af ængstelighed. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg egentlig skulle gøre, og hvad der skulle ske, når jeg ankom til cafeen. For at være helt ærlig anede jeg overhovedet ikke, hvad Sabaah egentlig skulle kunne gøre for mig.

Læs mere her

 

Ls fortælling (2014)

Året er 2014, og jeg har lige været sammen med den første person af mit eget køn. Vedkommende fortæller mig så (velvidende om at jeg aldrig har haft noget med folk af samme køn), at der er den her organisation som hedder “Sabaah” og fortæller mig, at det ville være godt for mig at snakke med dem. Jeg tog det til mig og valgte ikke at benytte mig af muligheden. Jeg identificerede mig ikke som homoseksuel, så derfor ville jeg ikke have noget med homoseksuelle at gøre.

Læs mere her