As fortælling

As fortælling (2016)

FOR ENGLISH CLICK HERE 


Min første gang i Sabaah (A, 22 år):

I perioden op til min beslutning om at besøge Sabaahs netværkscafe [i år 2016] døjede jeg med en konstant følelse af ængstelighed. Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg egentlig skulle gøre, og hvad der skulle ske, når jeg ankom til cafeen. For at være helt ærlig anede jeg overhovedet ikke, hvad Sabaah egentlig skulle kunne gøre for mig. Alligevel kunne jeg mærke et behov inden i mig. Jeg havde et behov for at få det bedre og havde brug for, at der skulle ske et eller andet godt, for jeg havde det skidt.

Da jeg endelig besluttede mig for, at jeg måtte prøve at svinge forbi Cafe Pavo i København, kunne jeg mærke en milliard nerver hobe sig op i min krop. Jeg har aldrig været den bedste til at springe ud i nye ting, og jeg har en tendens til altid at overtænke alle ”worst case”-scenarier. Og det bidrager KUN til mere angst. Men på trods af dette tog jeg hen mod cafeen.

Jeg ankom til Pavo og var virkelig nervøs. Jeg havde ingen idé om, hvad der ventede mig bag døren, og da jeg trådte ind, bød en kvinde mig hjerteligt velkommen. Hun fortalte mig lidt om cafeen og om de retningslinjer (code of conduct), som er i Pavo: Bl.a. at man skal tale i en ordentlig tone, opføre sig pænt, ikke tage billeder af andre i cafeen og ikke fortælle udenforstående om, hvem man har mødt i cafeen af respekt for Sabaahs diskretionspolitik.

Efter jeg blev tilbudt drikke og snacks, valgte jeg at gå en runde til de allerede ankomne for at præsentere mig selv. Folk tog godt imod mig, og de inviterede mig til at sætte mig hen til dem, hvorefter de spurgte ind til mig og fortalte lidt om cafeen. Dette kan muligvis virke grænseoverskridende, og som alternativ kan man komme til introaften, hvor de andre medlemmer først kommer en time efter. På denne måde slipper du for selv at gå runden.

Der dukkede flere og flere medlemmer op, og på et tidspunkt var vi ca. 17 mennesker. Solen skinnede, så vi satte os udenfor og tændte op for en vandpibe. Snakken gik, og jeg glemte ret hurtigt, at jeg var nervøs. Jeg mærkede, hvor stærkt et bånd de andre medlemmer har til hinanden, og hvor meget de nyder at hænge ud sammen. Jeg blev overrasket over, hvor meget disse mennesker åbnede sig op for mig – de delte deres historier med mig og fortalte om, hvilke udfordringer og følelser de havde kæmpet med og stadig kæmper med. Jeg valgte at dele, hvad jeg lige følte for at dele, men følte mig på ingen måde presset til det. Det hele forekom mig meget naturligt og føltes ikke anstrengt på nogen måder.

Der blev danset, sunget, spillet spil og joket, men jeg sad mest bare og observerede. Jeg kunne mærke, at jeg var ret overvældet, men jeg nød bare at sidde der. Jeg havde regnet med at være der en times tid, men jeg blev der helt til luk. Da jeg gik derfra, sagde de, at de håbede på at se mig igen. Det forsikrede jeg dem om. Da jeg gik derfra, gik jeg med et kæmpe smil.

Efter kun få timer i Sabaahs cafe var noget allerede rykket i mig. De mennesker, jeg mødte, var så venlige og kærlige, og jeg respekterer og værdsætter dem enormt meget for, hvordan de tog imod mig, og hvordan de agerede sammen. Jeg kunne mærke, at jeg fik håb for fremtiden – det var en kæmpe lettelse at mærke.

Da jeg kom hjem, sov jeg i 10 timer, men var stadig helt høj ovenpå en mega fed cafeaften. I dag er alle de mennesker mine gode venner. De kan relatere til mig i forhold til mange af mine problemer og udfordringer på en måde, som andre mennesker ikke formår i samme grad. Sabaah er en kæmpe støtte i mit liv og har givet mig mere, end jeg nogensinde havde troet, håbet og forventet.

Hvis du overvejer at komme, så vil jeg (fra en tidligere-ny-bruger til en anden ny bruger) virkelig anbefale dig at gøre det. Det er SÅ grænseoverskridende, men det er det hele værd! Og det er slet ikke så farligt, som man måske føler, det er. Vi tager godt imod dig. Vi har alle været nye engang, så vi ved virkelig, hvordan du har det. We got you – så kom!

 

Retur til personlige fortællinger