Ls fortælling

Ls fortælling (2014)

FOR ENGLISH CLICK HERE 


Min første gang i Sabaah (L, 21 år):

Året er 2014, og jeg har lige været sammen med den første person af mit eget køn. Vedkommende fortæller mig så (velvidende om at jeg aldrig har haft noget med folk af samme køn), at der er den her organisation som hedder “Sabaah” og fortæller mig, at det ville være godt for mig at snakke med dem. Jeg tog det til mig og valgte ikke at benytte mig af muligheden.
Jeg identificerede mig ikke som homoseksuel, så derfor ville jeg ikke have noget med homoseksuelle at gøre. Jeg tog dog gruelig fejl!

Som så mange andre, som lever i skabet, har jeg længe gået rundt og spekuleret over, om jeg egentlig var til personer af mit eget køn. Benægtelse og fortvivlelse var noget, jeg længe gik rundt med, for jeg var ung og kæmpede med det her alene. I et helt år manglede jeg nogle at genkende mig med. Jo mere, jeg var sammen med personer af mit eget køn, desto mere fortvivlet og bedrøvet blev jeg.

Der går ikke længe, før jeg møder den her person, som også er homoseksuel og af anden etnisk baggrund. Vi bliver venner og skriver sammen i noget tid. Han fortæller mig så, at han tager til Cafe Pavo, som er for folk som ham og jeg. Jeg bliver nervøs og kan ikke få mig selv til at tage derhen, i hvert fald ikke uden nogen, som jeg føler mig 100% bekvem med. Så jeg tog en ven med for ikke at føle mig alt for alene den første gang, jeg ankom.

Da jeg indfinder mig til cafeen, bliver jeg budt velkommen. Jeg føler en masse angst og nervøsitet og tænker på, hvornår jeg dog kan tage hjem igen, men den følelse blev der hurtigt vendt op og ned på i løbet af aftenen.
Folk var søde og imødekommende og var meget inkluderende. Jeg følte mig meget velkommen og fik snakket med en del af brugerne af cafeen. Der blev snakket om alt mellem himmel og jord, og det var så rart bare at være der og sidde og snakke med personer, som kæmper med det, jeg gør.

Da jeg forlod cafeen gik jeg derfra med en dejlig følelse. En følelse, som åbnede mine øjne og gjorde mig mere bekvem med at være homoseksuel. Jeg følte, jeg endelig kunne fortælle om mig selv, min historie og de tanker, jeg går rundt med og møde et genkendeligt nik. Det var rart at kunne udveksle historier, og alle kunne sætte sig ind i det.

Hvis du selv mangler nogle at identificere dig med, snakke med eller hvis du også bare er nysgerrig om cafeen, så synes jeg, du burde komme derned. Der er en masse venlige sjæle, som byder dig velkommen.

 

Retur til personlige fortællinger