Thanh

»Hvornår stifter du kone og børn?«

 

Thanh, 27 år, er sprunget ud som lesbisk over for sine forældre, der kom som flygtninge fra Saigon til Odense efter Vietnamkrigen. Som vietnamesisk pige er Thanh opdraget til at vise respekt over for de ældre, men Thanh og hendes mor har ikke helt det samme syn på kærlighed. For Thanhs mor er det vigtigste, at Thanh har en person at dele livet med, men Thanh vil ikke have en kæreste for tryghedens skyld. Hun vil vente, til hun er klar til at lade kærligheden komme.

 

Hængebugssvin, 3 stk. dba.dk.

Nååååååååerrhh…!! Sådan nogle må jeg ha’…. til mine forældres asiatiske urtehave, hvor autentisk!

Sådan skriver 27-årige Thanh på sin Facebookprofil. Hendes forældre kom til Danmark som flygtninge fra Saigon efter Vietnamkrigen. De bor i Odense og har noget så dansk – eller asiatisk – som en kolonihave fuld af krydderurter. De har også to børn, som har boet det meste af deres liv i Danmark; en heteroseksuel søn og en homoseksuel datter, Thanh.

Som vietnamesisk pige blev Thanh opdraget til at tænke på andre først og vise respekt for de ældre. Hun og hendes bror gjorde stort set, hvad der blev sagt, da de voksede op, og de sagde sjældent forældrene imod. Men indimellem korrigerede Thanh alligevel sin mor.

Jeg er sprunget ud for mine forældre. Min mor taler om børn, hvornår hun får et barnebarn fra mig? Hvad vil børnene sige til, at jeg er lesbisk? Jeg siger, eeeeeeeej, mor! Det er en gammeldags tankegang. Det vil børnene jo ikke undre sig over, når de har været sådan helt fra starten.

 

Kirsten Giftekniv

I sommer byggede Thanh og hendes far et drivhus til urterne. Nogle aftener lånte hun kolonihaven til at hænge ud med en gammel skolekammerat. Hendes mor var ved at gå til af nysgerrighed efter, hvad det var for en pige, hun drak øl og kiggede på stjerner med til langt ud på natten. Men Thanh har ikke en kæreste nu. Det kommer, når hun er klar, for, som hun selv siger, så kræver det et stort arbejde at være sammen med en anden person. Og det skal ikke bare være for tryghedens skyld.

Hendes mor forstår det ikke helt. »Hvad gik der galt med de to andre? Kunne I ikke bare arbejde jer ud ag det? Hvorfor stifter du kone og børn?« kan hun finde på at spørge. Andre gange har hun leget Kirsten Giftekniv. Da hun hørte, at Thanhs bofælle i lejligheden på Nørrebro også er lesbisk, foreslog hun straks, at de fandt ud af noget sammen, for »der er jo ikke så mange af jer.«

Thanhs forældres ægteskab var arrangeret, hendes mor blev kastet ind i forholdet og måtte bare finde ud af at forholde sig til situationen. Hendes syn på kærlighed er, at man med tiden lærer at elske hinanden. Da Thanh var 18 år, kom en ung vietnamesisk bekendt af familie og spurgte, om han måtte gifte sig med Thanh.

Hendes mor afviste ham blankt med den forklaring, at Thanh skulle have en uddannelse, og desuden ville hun kede sig sammen med ham, for han var ikke klog nok til hende.

 

Et lukket kredsløb

Efter gymnasiet flyttede Thanh til København for at være sammen med sin daværende kæreste. Her startede hun universitet og opdagede, at hun hellere ville hænge ud med sine nye studiekammerater end med kærestens venner i homomiljøet. Alle veninderne havde været sammen med hinanden på kryds og tværs, og der var meget sladder. Først elskede to piger hinanden til en fest, og to-tre uger senere var det pludselig en ny kombination, der elskede hinanden.

Det var et lukket kredsløb. »Det kunne jeg ikke stå inden for. Sådan er jeg ikke opdraget,« siger Thranh. For hende virkede homomiljøet ikke meget anderledes end det vietnamesiske miljø i Odense, hvor alle også vidste alt om alle.

 

To verdener i én

Hun synes ikke, at hendes forældre skal høre om alt, hvad hun går og laver. De kan have deres liv, og hun kan have sit liv. Det er to verdener, der er vidt forskellige, men hun prøver ikke direkte at holde dem adskilt.

Min familie er buddhister, og vi betragter livet som en hel cirkel. To halve er ikke en cirkel. Der skal være harmoni. Jeg skal heldigvis ikke leve et dobbeltliv, som også kræver utrolig meget planlægning. På en rejse til Vietnam mødte Thanh og hendes kusine nogle lesbiske på et marked. De var klædt som drenge for at skjule deres kønne udseende. De gjorde det, for at mænd ikke skulle interessere sig for dem.

Thanh syntes, det var trist, at de ikke havde mulighed for at vise, at de var feminine. Hun kender ikke andre vietnamesiske piger, der er homoseksuelle.

I Danmark får Thanh reaktioner på sit udseende. Folk spørger, om hun er kineser, og siger »I ligner jo alle sammen hinanden.« I hendes daværende kærestes familie var der nogle, der stemte på Dansk Folkeparti, og det tog lang tid, før de gradvist accepterede Thanh. En anden tidligere kæreste ville slet ikke tage hende med hjem til sine forældre, fordi hun ikke var dansker.

Hun var meget familiefikseret og levede et dobbeltliv. »Hun sagde altid, at jeg var enkel, at min liv var alt for simpelt. Vi mødtes tilfældigt for nylig, og hun understregede, at hendes nye kæreste var dansk ligesom hende selv. Thanh vidste ikke, hvad hun skulle sige. Tillykke?«

Thanh er taknemmelig for, at hendes mor dengang tog hensyn til hendes lykke og ikke giftede hende væk. Selv vil hun ikke undvære forelskelsen, men hun vil gå efter en kæreste, hun kan samarbejde med, og hvor der er respekt for hinandens forskellige holdninger. Hvor man kan bygge noget op sammen, som holder, når forelskelsen er forbi, så kærligheden kan komme.

 

Retur til I andre rammer