Yara

De ser bare en figur

 

Yara er vokset på i Libanon og bor i dag på Frederiksberg. Hun er makeupartist på freelancebasis og udfører frivilligt arbejde på et dyreinternat. Efter nogle år som »housewife« optager arbejdet for at forbedre transpersoners vilkår en stor del af hendes tid. »Selvom man siger, at man har tolerance i Danmark, så forstår folk ikke, hvad trans er. Folk ser ikke transseksuelle som personer, de ser bare en figur. Og sådan er det ofte også i homomiljøet.«

 

Beirut – Paris – Hamburg – København – Aarhus – Stockholm. Yara har boet en del steder i sit liv. Nu bor hun alene i en lejlighed på Frederiksberg, og dagene går med frivilligt arbejde på et dyreinternat og på at forbedre vilkårene for transpersoner.

Yara har været i Beirut nogle gange i løbet af 2010. Hun havde først et kort praktikophold hos Meem – en gruppe af lesbiske og transpersoner. Sammen med dem arbejdede hun med at kaste lys over levevilkår for transpersoner i Beirut. Hun deltog også i en kursusrække med fokus på erfaringsudveksling i forhold til at arbejde med køn og seksualitet. Formålet med kurset, der talte aktivister fra Sudan, Yemen, Tunesien, Marokko, Algeriet, Ægypten og Syrien, var at udvikle konkrete sociale og politiske projekter.

Opholdene i Beirut blev et vendepunkt for Yara og en meget anderledes oplevelse i forhold til tiden i Libanon, før hun i sin tid forlod landet. For første gang oplevede hun at være en del af et transcommunity, en del af en sammenhæng, hvor folks erfaringer og refleksioner vækkede genklang, og hvor deres drive gav Yara yderligere energi, inspiration og behov for at gøre noget. Med sig til Beirut havde Yara en idé til et projekt om oplysning om hiv/aids og andre sexsygdomme rettet mod transpersoner – i Danmark. Det projekt udvikler hun stadig på.

»I Danmark er der stort set kun oplysning for bøsser og lesbiske. Jeg mener, der er behov for information, som når de transpersoner, der måske er svære at nå. Blandt andet dem, som lever af sexarbejde, fordi de ikke kan få et andet job. Så jeg håber at få sådan et projekt op at køre, og jeg har en drøm om at lave et netværk for trans- og intersexpersoner (personer, der ikke biologisk hører ind under kategorierne mand eller kvinde). Et netværk, som også kan samarbejde internationalt med organisationer eller grupper som Meem. Jeg så også gerne, at der kom flere transpersoner i Sabaah. Som det er nu, er det bøsser og lesbiske, der fylder mest.«

 

Kokkeskole

Yara er makeupartist på freelancebasis. Hun har tidligere villet læse til receptionist, men det blev ikke til noget. Hun startede på Kokkeskolen i København, hvor man tager et grundforløb og bygger ovenpå med forskellige forløb – receptionist er en af mulighederne. Kokkeskolen kunne dog ikke håndtere, at hendes CPR-nummer ikke var i overensstemmelse med hendes køn.

Det handlede blandt andet om, hvor Yara skulle skifte sit tøj på skolen. Inden hun startede, talte hun med en i telefonen, som sagde, at hun altså ikke kunne skifte tøj sammen med kvinderne. Da Yara mødte op på skolen, kunne de godt se, at det ikke var så oplagt, som de havde forestillet sig, at Yara skulle skifte tøj med mændene. »Jeg kan se, at du får problemer,« lød den umiddelbare vurdering.

Efter et møde mellem de ansatte på skolen blev Yara så henvist til sin egen del af omklædningsrummet hos kvinderne. Hun holdt op, for der blev igen og igen stillet spørgsmålstegn ved hendes person.

»Det blev både pinligt og trættende igen og igen at skulle forklare over for en klasse på 23 elever, hvem jeg var og hvorfor. At blive afkrævet svar på spørgsmål, som ’hvad er du for en?’ og ’er du homoseksuel?’ Selvom man siger, at man har tolerance i Danmark, så forstår folk ikke, hvad trans er. Folk ser ikke transseksuelle som personer, de ser bare en figur. Og sådan er det ofte også i homomiljøet.«

 

Lægerne

Også blandt andre fagfolk i kitler er Yara stødt på udfordringer: »Jeg får hormoner gennem min læge, så der er kontrol med tingene. Nogle læger vil ikke give hormoner, så det betyder, at nogle gør det selv. Sexologisk Klinik på Rigshospitalet er meget restriktive. De er tilbøjelige til at give afslag på behandling og operation, hvis man giver udtryk for, at man har et velfungerende sexliv – eller bare et sexliv. De vurderer nemlig, at hvis man har det godt nok med sin krop til at vise den frem, så er man homoseksuel transvestit.«

Af den grund sparer Yara sammen til at få lavet sin operation i udlandet. Set i bakspejlet vurderer hun, at det afslag fra Sexologisk Klinik, hun har fået, måske ligefrem er heldigt. For de operationer, der bliver udført i Danmark er ofte dårligere end dem, man kan få udført i eksempelvis Thailand, USA eller Belgien.

 

Dyreinternatet

Yara kom til Danmark fra Libanon. Hun skulle egentlig have været til Sverige, men endte med at søge asyl i Danmark. Inden hun nåede så langt i ansøgningsprocessen, blev hun gift med en mand. Eller rettere: registreret, for med forkert CPR-nummer kan hun ikke blive gift som kvinde. Yara var gift i fem år frem til 2007.

»Dengang var jeg housewife – jeg lavede mad og interesserede mig for at få min operation, et job og et godt liv. Og jeg luftede hundene. Et helt almindeligt liv – og det havde jeg så alligevel ikke helt.« Efter at Yara blev skilt, ville hun ikke bare sidde derhjemme. Behovet for at komme ud førte hende ikke bare til Sabaah og til Beirut. Mens det er svært at få et arbejde med det forkerte CPR nummer, så er det nemmere med frivilligt arbejde, så Yara arbejdede som frivillig på et dyreinternat i Rødovre, hvor hun passer dyr en gang om ugen.

På væggen i Yaras stue hænger der en del billeder af katte, blandt andet af Dam Dam, hendes tidligere kat. Når rejseaktiviteterne i forbindelse med hendes kursusforløb er overstået, er det måske tid til at få kat igen.

 

Retur til I andre rammer