| ...updates |
|
Sabaah i World Outgames og Copenhagen Pride Der er nu ikke længe til at World Outgames og Copenhagen Pride løber af stablen, og Sabaah bidrager selvfølgelig med en masse aktiviteter, parties, events, konference m.m. Tjek kalenderen ud for nærmere info. Som noget nyt er Sabaah i år med i Pride Paraden med sin helt egen vogn. Det bliver en både festlig og historisk dag! Vognen er sponsoreret af Beauty Avenue , Fisketorvets Shopping Center 255 A, 1506 KBH V. :: Fairy Ferry og Mirage - to Sabaah-fester under Outgames og Priden! Sabaah holder to fester i forbindelse med World Outgames og Copenhagen Pride. Den 29. juli sejler vi over vandet og holder et kæmpe brag af en fest når Fairy Ferry slår dørene op på Halvandet. Og som afslutning på Priden holder vi den 1. august årets fedeste udendørs gayparty i samarbejde med Rocco på Zum Biergarten - navnet og temaet er Mirage. Så grib fat i dine venner og tag dem med til disse to uforglemmelige Sabaah-fester i den lune sommernat. :: Tid til fornyelse af medlemskab Det er nu blevet tid til at forny dit Sabaah-medlemskab. Alle medlemskaber løb ud d. 15. april, så hvis du ikke har fået meldt dig ind for det nye medlemsår, så skynd dig at gøre det. Læs her hvordan du gør - det koster kun 50 kr. og er meget simpelt :-) Til gengæld støtter du en god sag og får en masse fede fordele! ::
Outgames Sabaah Conference 2009
:: Sabaah betyder ”ny dag”, ”morgen” eller ”ny begyndelse” og er en forening for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner med anden etnisk baggrund end dansk og andre som sympatiserer med gruppen og dens aktiviteter. Som medlem af Sabaah får du kultur, debat og ikke mindst mulighed for at mødes med en masse andre med forskellige baggrunde, eller måske samme baggrund som dig?
|