Vil du være med til at skabe støtte, fællesskab og forandring for forældre til minoritetsetniske LGBT+ personer? Har du erfaring med projektledelse og lyst til at udvikle nye metoder i tæt samarbejde med målgruppen? Så er du måske vores nye projektleder.
Om projektet
Sabaahs Forældre for Inklusion er et treårigt projekt (2026–2028), der skaber viden, fællesskab og dialog for forældre til minoritetsetniske LGBT+ personer. Projektet arbejder gennem to spor:
- Forældrefællesskab. Et peer-baseret netværk, hvor forældre kan dele erfaringer, finde støtte og opbygge tryggere familierelationer.
- Dialog og workshops. I samarbejde med Fonden for Socialt Ansvar, Bydelsmødre og Baba udvikler vi workshops og dialogforløb, der skaber nye samtaler om køn, seksualitet og normer i minoritetsetniske miljøer.
Om stillingen
Du får ansvar for at udvikle, implementere og forankre projektet fra metode til praksis.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Overordnet projektledelse, planlægning og budgetstyring
- Udvikling af aktiviteter og undervisningsmateriale
- Opbygning af partnerskaber i civilsamfund
- Koordinering af forældreundervisere og fællesskabsaktiviteter
- Dokumentation og evaluering i samarbejde med Als Research
- Strategisk udvikling og forankring efter projektperioden
Din profil
Vi søger en profil, som:
- Har erfaring med projektledelse i civilsamfund, socialt arbejde eller lignende
- Kan skabe struktur i komplekse processer og arbejde selvstændigt
- Har interesse for normkritik og minoritetsperspektiver
- Er stærk i relationsarbejde og partnerskabsopbygning
- Trives i organisationer i udvikling og kan arbejde både strategisk og praktisk
Vi tilbyder
Hos Sabaah får du en unik mulighed for at have stor indflydelse på projektet, opbygge et bredt netværk, udvikle metoder, samt bidrage til organisationens samlede udvikling.
Vi er ikke lønførende, men tilbyder stor faglig indflydelse og mulighed for at skabe reel forandring.
Stillingen kan tilpasses inden for intervallet 32–37 timer ugentligt efter nærmere aftale. Vi har base på Vesterbro i København og der er mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.
Sådan søger du stillingen
For at søge stillingen hos Sabaah skal du sende dit CV og et skriftligt svar på de følgende spørgsmål:
- Beskriv hvordan du vil gribe opstarten af et nyt projekt an de første 3–6 måneder — fra idé til implementering. Hvad prioriterer du først og hvorfor?
- Hvad ser du som de vigtigste hensyn i arbejdet med forældre til minoritetsetniske LGBT+ personer, og hvordan vil du omsætte disse hensyn til konkrete aktiviteter?
- Hvad motiverer dig ved at arbejde i en organisation i udvikling, og hvad har du brug for at trives i den type rammer?
Dine svar må samlet fylde maks. 1 side. Svarene er et alternativt til den mere klassiske motiverede ansøgning. Denne skal du derfor ikke lave.
Send materialet til annesofie@sabaah.dk med emnefelt: Ansøgning – Projektleder
Har du spørgsmål til stillingen, send en mail til sekretariatschef Anne Sofie: annesofie@sabaah.dk
Ansøgningsfrist: 23. marts og vi afholder samtaler med relevante kandidater løbende.






