Book oplæg
Er du interesseret i at få besøg af Sabaahs dygtige outrachere til en workshop om antidiskrimination og mobning i et minoritetsperspektiv på din folkeskole, ungdomsuddannelse, arbejdsplads, videregående uddannelse eller noget helt andet?
Udfyld kontaktformularen, og vi vender tilbage så hurtigt som muligt med et tilbud til dig.
Outreach har siden 2016 holdt workshops for børn, unge og voksne i hele landet. Vores formål er at finde frem til løsninger på den ulighed minoritetsetniske LGBT+ personer møder.
Det gør vi bl.a. ved at identificere og udfordre ulighedsskabende normer relateret til etnicitet, religion, køn og seksualitet i samarbejde med deltagerne.
Hvad er Outreach?
Outreach er Sabaahs landsdækkende undervisningsprojekt, som primært retter sig mod 7.-10. klasser, ungdomsuddannelser og velfærdsprofessionelle.
Outreachs overordnede mål er todelt:
- Dels er det at give børn, unge og voksne værktøjer til at identificere og udfordre diskrimination motiveret af racisme, homo-, bi- og/eller transfobi i de kontekster, de befinder sig.
- At dele viden om Sabaahs målgruppe og dermed udfordre de myter, der knytter sig til den. Det kan for eksempel være myter om de ikke-eksisterende LGBT+ personer udenfor vesten eller myter om uforenelighed mellem dét at være muslim og LGBT+ person. Myter som både findes i minoritets- og majoritetsetniske grupper.
Praktisk om workshoppen
- Workshoppen varer i udgangspunktet 2*45 minutter
- Der skal være mulighed for adgang til en projektor
- Workshoppen varetages af 1-2 undervisere.
- Der kan være max. 50 deltagere pr. workshop.
Peer-to-peer undervisning
Outreach er et peer-baseret projekt, hvilket konkret betyder, at underviserne har levet erfaring med det at være minoritetsetnisk og/eller LGBT+ person. Outreach tager metodisk afsæt i normkritisk pædagogik og didaktik. Overordnet dækker det over en tilgang til læring, som:
- sætter fokus på strukturer over individer i spørgsmål om stigmatisering
- forudsætter aktiv inddragelse af dem, der bliver undervist
- tilbyder værktøjer til at stille spørgsmålstegn ved sociale normer og dermed også værktøjer til at skabe social forandring.
Se et Outreach besøg, vi har været på.
Hvad koster det?
Prisen afhænger af, om workshops i din region er eksternt bevilget ved bestillingstidspunktet. Kontakt os på outreach@sabaah.dk og hør nærmere. Ved egenbetaling ligger prisen per workshops i omegnen af:
Folkeskoler
3.500,00 kr. + moms + eventuelle transportomkostninger fra København- eller Aarhusområdet
Ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
4.500,00 kr. + moms + eventuelle transportomkostninger fra København- eller Aarhusområdet
Andre henvendelser
Prisen vurderes efter opgavens karakter og størrelse. Tag kontakt og så finder vi en pris, hvor alle kan være med!
Kundeudsagn
Socialforandring gennem formidling
Outreach ønsker at øge den generelle bevidst i befolkningen og derigennem forbedre levevilkårene for minoritetsetniske LGBT+ personer.
Dette gør vi på forskellige måder afhængig af, hvem vi er ude at besøge. Normkritik, intersektionalitet og dialogbaseret undervisning er den metodiske kerne.
Den forandring, som Sabaah gerne vil se, er en ændring i tilgangen til minoritetsetniske LGBT+ personer. Dette kan være i professionelle sammenhænge ift. DEI strategier, velfærdsprofessionel-til-borger, studerende-til-studerende eller medborger-til-medborger.
Hvem booker Outreach oplæg?
- Udskolings- og ungdomsuddannelsesoplæg
- Velfærdsprofessionelle, herunder men ikke begrænset til: socialrådgivere, lærere på folkeskoler og ungdomsuddannelser, sygeplejersker, pædagoger, job- og boligsociale medarbejdere samt studerende på landets professionshøjskoler.
- Minoritetsetniske alliancegrupper, herunder bl.a. brugere og medlemmer ved dagshøjskoler for minoritetsetniske grupper, minoritetsetniske forældregrupper, ungdomsskoler for nytilkomne og tilsvarende.
- Politiske aktører, herunder bl.a. (ungdoms)partier, organisationer, fagforeninger og interesseorganisationer.
Hvis I har spørgsmål eller er interesseret i et oplæg, der bryder de praktiske rammer beskrevet herover, skal I være velkomne til at sende en e-mail til outreach@sabaah.dk eller ringe på 23811891 og få et tilbud.