Udviklingskonsulent til Sabaah


Brænder du for at skabe bedre vilkår for minoritetsetniske LGBT+-personer i Danmark? Har du erfaring med opsøgende og undervisningsbaseret arbejde, samtidig med at du kan navigere i politiske og strategiske processer? Så er du måske vores nye kollega i Sabaah. 

Om jobbet 

Outreach er Sabaahs landsdækkende undervisningsindsats, som retter sig mod 7.-10. klasser, ungdomsuddannelser, velfærdsprofessionelle og civilsamfundsaktører. 

Som ansvarlig for Outreach vil du: 

  • Afholde workshops og oplæg for skoler, ungdomsuddannelser, velfærdsprofessionelle og civilsamfundsorganisationer 
  • Udvikle og videreudvikle undervisningsmaterialer og metodik med fokus på minoritetsetniske LGBT+-personers livsvilkår 
  • Opbygge og vedligeholde samarbejder med relevante aktører – herunder også administrere og koordinere med skoler, kommuner og civilsamfundsorganisationer 
  • Være talsperson for Sabaah i relevante fora og bidrage til organisationens synlighed 

Derudover vil den rette profil få mulighed for at bidrage til Sabaahs politiske arbejde og strategiske udvikling, herunder: 

  • Politisk interessevaretagelse, høringssvar og politiske indspil relateret til minoritetsetniske LGBT+ personer. 
  • Understøtte bestyrelsen i udvikling af strategi og indsatsområder i tæt samarbejde med sekretariatschefen.   

Din profil 

Vi søger en profil, som: 

  • Har erfaring med opsøgende og undervisningsbaseret arbejde, herunder oplæg og workshops 
  • Har kendskab til minoritetsetniske LGBT+-personers livsvilkår, udfordringer og relevante problemstillinger. Levet erfaring er en fordel, men ikke et krav. 
  • Har erfaring med netværksopbygning og samarbejde med civilsamfundsaktører, kommuner og politikere 
  • Er selvstændig, struktureret og kan drive projekter fra idé til implementering 
  • Har politisk tæft, analytiske evner og interesse for strategisk udvikling af organisationer 

Vi tilbyder 

Hos Sabaah får du en unik mulighed for at have stor indflydelse på indsatsen, opbygge et bredt netværk, udvikle metoder, samt bidrage til organisationens samlede udvikling.  

Vi er ikke lønførende, men tilbyder stor faglig indflydelse og mulighed for at skabe reel forandring.  

Stillingen kan tilpasses inden for intervallet 32–37 timer ugentligt efter nærmere aftale. Vi har base på Vesterbro i København og der er mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag. 

Sådan søger du stillingen 

For at søge stillingen hos Sabaah skal du sende dit CV og et skriftligt svar på de følgende spørgsmål:  

  1. Beskriv en situation, hvor du har udviklet, organiseret eller afholdt et opsøgende eller undervisningsbaseret projekt. Hvad var din rolle, og hvad lærte du af det? 
  2. Hvordan vil du gribe politiske problemstillinger minoritetsetniske LGBT+-personer an, f.eks. i dialog med politikere og civilsamfundsaktører? 
  3. Forestil dig, at Sabaah skal udvikle en ny strategi for organisationens samlede indsats. Hvordan ville du gribe en sådan proces an? Hvilke skridt ville du tage, hvem ville du involvere, og hvordan sikrer du, at strategien både er realistisk og ambitiøs? 

Dine svar må samlet fylde maks. 1 side. Svarene er et alternativ til den mere klassiske motiverede ansøgning. Denne skal du derfor ikke lave.  

Send materialet til annesofie@sabaah.dk med emnefelt: Ansøgning – Udviklingskonsulent 

Har du spørgsmål til stillingen, send en mail til sekretariatschef Anne Sofie:  annesofie@sabaah.dk 

Ansøgningsfrist: 23. marts og vi afholder samtaler med relevante kandidater løbende.  

Hjælp & netværk

et tegnet prideflag på en arm

Pårørende

Er din søn, søster, nevø, ven eller partner minoritetetnisk LGBT+ person?

Billede af en person der har en samtale med en person uden for billedet.

Rådgivning

Er du minoritetetnisk LGBT+ person og har du brug for nogen at snakke med?

personer der sidder sammen og spiller et spil

Netværkstilbud Aarhus

Se vores netværkstilbud til minoritetetnisk LGBT+ personer i Aarhus?

to personer der sidder sammen i en sofa og snakker sammen

Netværkstilbud København

Se vores netværkstilbud til minoritetetnisk LGBT+ personer i København?